| Nyheder |  | Tilbage | | |  | | 30-10-2009 | | | | | Det er almindeligt kendt, at diabetikere får alvorlige følgesygdomme. Kliniske undersøgelser viser, at paradentose er med på listen. Diabetes og paradentose hænger ofte sammen i en negativ spiral, og det er påvist, at diabetikere, der modtager behandling for paradentose, bedre er i stand til at kontrollere diabetes med mindre mængder insulin. | |

Mange diabetikere dør af de senkomplikationer, der opstår i kølvandet på en dårligt reguleret eller utilstrækkeligt behandlet diabetes over længere tid. Det skal ses i lyset af, at ca. 200.000 danskere - ifølge tal fra Diabetesforeningen - har diabetes uden at vide det. Tandplejere kan opdage symptomer på diabetes ved de rutinemæssige tandrensninger og undersøgelser. Det kan være med til at redde liv. Dansk Tandplejerforening sætter i dialog med Diabetesforeningen fokus på uopdaget diabetes i forbindelse med den internationale tandplejerdag den 9. november. I fagtidsskriftet Tandplejeren i november 2009 opfordres tandplejerne til at skærpe opmærksomheden på de forskellige tegn i mundhulen, der peger i retning af diabetes. Samtidig har Dansk Tandplejerforening udarbejdet en patientguide rettet mod diabetespatienter, www.dansktp.dk/diabetes.
Diabetikere har større risiko for at udvikle infektioner. Alvorlig sygdom i mundhulen som paradentose gør det vanskeligere at håndtere blodsukkerniveauet, og jo dårligere blodsukkeret er reguleret, jo vanskeligere er det at behandle sygdommen. At diabetikere og prædiabetikere oftere end andre har huller i tænderne, tandkødsbetændelse og paradentose hænger sammen med forhøjet blodsukker over lang tid kombineret med svækket immunforsvar, mundtørhed og forsinket heling efter blødning.
Foruden at influere negativt på diabetes har paradentose også en negativ indflydelse på hjertekarsygdomme og nyresygdomme m.m. Over halvdelen af diabetikere får senfølger i øjne, nyrer og nerver og blodpropper i hjerne og hjerte. En god mundhygiejne kan være med til at reducere risikoen for senkomplikationer.
Artikel i fagtidsskriftet Tandplejeren i november 2009 Guide til diabetespatienter Diabetes i tal Sundhedsstyrelsen har i 2008 oplyst, at 4 % af befolkningen har diabetes. Diabetesforeningen estimerer, at 500.000 -700.000 danskere i 2008 havde forstadier til sygdommen. 30 - 40 % af prædiabetikerne udvikler type 2-diabetes inden for 3 ½ år. Stigningen af diabetes hos børn og unge har de seneste 10 år været på 40 %, men internationale eksperter vurderer, at antallet i Europa vil stige med 70 % frem til år 2020. Få flere informationer på www.diabetes.dk. |  |  | | |  |  | | |
|
| |
|