Huller i tænderne

Caries er det, vi i daglig tale kalder huller i tænderne. Ligesom med tandkødsbetændelse, opstår caries kun, hvis der er plak til stede.

Caries er forårsaget af sukker, som mundhulens bakterier har omdannet til syre. Syren ætser tænderne. Bakterierne har evnen til at optage sukkeret og derved danne og udskille syre. Er der kun bakterier i begrænsede mængder, vil spyttet ofte kunne neutralisere denne syre. Spyttet har dog kun en vis kapacitet og er derfor utilstrækkeligt, hvis der har dannet sig større bakteriekolonier i munden. Syren er i stand til at forårsage skader på både emaljen, som er det yderste lag på tandkronen, og på dentinen som er et blødere lag, der ligger lige under emaljen. Når først hullet har gennembrudt emaljen, bliver processen hurtigere, eftersom den arbejder i et blødere lag.

Bliver cariesangrebet ikke stoppet i tide, vil det dog hurtigt kunne udvikle sig til en tilstand med gener, allerede når det når ind til dentinen, fordi der her findes små væskefyldte kanaler, som leder signaler ind til tandens nerve.
I allerværste fald når caries til sidst ind til tandens nerve, hvilket er smertefuldt og vil kræve, at tanden bliver rodbehandlet.

Begyndende caries
Begyndende caries er caries, der for eksempel kan ses på røntgen eller som en hvid, ru plet på tændernes overflade. Der er ikke direkte hul ind i tanden.
I starten vil cariesangrebet altså ikke kunne ses med det blotte øje. Det vil først få en kridtet hvid, mat overflade, som er indikationen for et begyndende hul. Opdages caries i dette stadie, er der gode muligheder for at standse processen uden brug af boremaskine hos tandlægen, fx med fluorbehandling. Det vil heller ikke give anledning til smerter, eftersom der ikke findes nerver i tandens yderste lag, emaljen.

Fyldning
Caries, der er nået et stadie, der kræver en fyldning, renses for bakterier og ødelagt tandvæv. Der bores i tanden, og derefter fyldes tanden enten med en form for plast eller sølvamalgam.

Tænderne kan fyldes med forskellige materialer, typisk plast, glasionomer eller sølvamalgam. Uanset hvilket materiale, der bruges, vil det skulle udskiftes efter en årrække, og plast sædvanligvis før andre materialer.


Billedet viser behandlingskrævende caries.
   

Hvornår er der størst risiko for huller i tænderne?
Først og fremmest er det vigtigt at fremhæve, at der kan opstå caries på alle tænder og tandflader i alle aldre, hvis tandbørstningen er utilstrækkelig. Det er dog erfaringen, at visse tænder og tandflader er særligt udsatte på bestemte tidspunkter af barnets levealder.

I 0-3 års alderen har børn udelukkende mælketænder. Fortænderne i overkæben er ofte nogle af de første tænder, hvor der bliver fundet caries hos denne gruppe. Der er tit sammenhæng mellem suttevaner, eksempelvis sukkerholdig saft i sutteflasken, og huller i fortænderne. Også de to små kindtænder, dvs. nr. 4 og 5 fra midten skal forældrene være opmærksomme på.

I 3-7 års alderen har denne børnene et såkaldt blandingstandsæt, dvs. både mælketænder og blivende tænder. Når den første blivende kindtand bryder frem i 6 års-alderen, skal forældrene være opmærksomme påden. Det gælder ikke kun for denne pågældende tand, men generelt for tænder i frembrud. Der er ingen mekanisk fjernelse af madrester ved tygning, da tanden ikke er i samme niveau, som de andre tænder, og derfor ikke støder mod en anden tand under tyggeprocessen.

Se også:
Mælketænder 
Tandskifte