Om foreningen
Din mund - guide
Stillinger og CV-bank
Medlemskab og service
Medlemsblad Tandplejeren
Kontakt
Dansk Tandplejerforening - Til forsiden
Sitemap
DTPnet.dk

Dansk Tandplejerforening

Tilbage
 
21-01-2010
Når pengene i kisten klinger...
 
Tandplejernes formand, Elisabeth Gregersen, tager ord som pinligt, uacceptabelt, under al kritik og virkelig dårlig stil i brug, når hun skal beskrive det forhold, at tandlæger kort før jul blev afsløret i at spekulere i offentlige tilskud og store regninger.
   
Elisabeth Gregersen

I sin leder i fagtidsskriften Tandplejeren i februar skriver formanden til tandplejerne i Danmark:

- Jeg forventer, at I som tandplejere leverer de ydelser, patienterne har behov for, hverken mere eller mindre, og til den pris som ydelsen er fastsat til at koste. Når jeg skriver dette, er det naturligvis i lyset af, at tandlæger i december måned er blevet taget med fingrene i 'kagedåsen' - både i forhold til den offentlige kasse og i forhold til privatpersoner. Pinligt, uacceptabelt, under al kritik og virkelig dårlig stil - ikke mindst som sundhedsprofessionel. Den slags kan i høj grad medvirke til, at borgerne mister den tillid, som vi i den tandfaglige branche har haft i generationer.

Tandplejerfaget er stadig forholdsvis nyt og min opfordring er, at vi holder fanen højt og går målrettet efter at blive kendt for vores gode faglige standard og vores fokus på, at alle mennesker har ret til sunde, velfungerende tænder, der ikke koster en formue at vedligeholde. Vi kan som tandplejere gøre en forskel for borgerne, hvis vi bruger vores sundhedspædagogiske kompetencer i kombinaton med de kliniske, forebyggende ydelser, både i forhold til caries og parodontitis.

(...) ingen skal snyde på vægtskålen. Grådighed er en egenskab, der ikke kan tolereres. Dansk Tandplejerforening støtter og hjælper medlemmerne på alle tænkelige måder, men kommer det til snyd med offentlige midler eller overfor patienterne, er der ingen støtte at hente i Dansk Tandplejerforening.

Formandens leder

facebook.gif
 
Nyhedsarkiv